Stevns E-Sport

Stevns E-sport forening holder til i Billedkunst-lokalet på Hotherskolen,. Vi træner hver fredag eftermiddag og aften. Vi har åbent fra kl. 14:00 til 22:30.

Vore spillere er typisk i alderen 10 til 16 år (men i E-sport spiller alder ikke den store rolle).
Vi starter træningen med at få læst lektier, så er det gjort. Herefter er der fri gaming og opvarmning indtil trænerne kommer ved 16-tiden.

I foråret 2018 har vi alene spillet Counterstrike CS:GO. Hvis vi kan skaffe trænere til andre spil (f.eks. Fortnite), vil de kunne starte op også.

Træningen består dels af træning af færdigheder, kast med granater, bevægelse på kortet, træning i intern kommunikation og udtænkning af strategier, for hvordan et site indtages og holdes. Der spilles herudover en del kampe på kryds og tværs af spillernes ranks.

En vigtigt del af "det at gå til E-sport" er at vi kombinerer tiden foran skærmen, med fysisk aktivitet. Om vinteren er vi i gymnastik-salen, om sommeren på den udendørs multibane eller på boldbanen. Der spilles høvdingebold, stikbold, fodbold, rundbold el.lign.
 
Vigtig info
Spillerne skal selv medbringe egen computer, skærm, mus, musemåtte, headset hver gang. Vi har strømstik og internetkabel. Det er vigtigt at alle har opdaterede computere med Counterstrike installeret og opdateret og at computeren er renset for eventuelle virus inden ankomst.
Ved tilmelding accepteres at PEGI aldersgrænsen fraviges.

Aftensmad
Der serveres aftensmad hver fredag ved 17-18 tiden. Kontingentet dækker udgiften til mad.

Slik og sodavand
Slik, chips, sodavand og især energidrikke bedes holdes på et absolut minimum. Selvom det er en fast bestanddel af mange unges opfattelse af det at være gamer, så forsøger vi at holde forbruget nede. Der serveres saftevand og gulerodsstave el. lign istedet.

Større arrangementer
Stevns E-sport forening tilstræber at sende hold og deltagere til de forskellige større E-sport arrangementer, der afvikles rundt omkring, f.eks. GG-festivalen i Roskilde, Copenhagen Games og ESL i Odense. Deltagelse i sådanne arrangementer er ikke inklusiv i medlemskontingentet. Vi tilstræber at tilmelding til sådanne arrangementer sker fælles og koordineret, så vi kommer til at sidde samlet i salen.

Vær med i vores Facebook-gruppe
"Stevns E-sport forening" har sin egen facebook-gruppe, hvor vi lægger nyheder, events og fotos op. Du kan med fordel melde dig ind i gruppen og få dine info derigennem. 

Tilmeld dig her

Medlemslogin her

Køb klubtøj her

Holdleder
Jakob Knudsen, 
Mobil: 25 54 42 48
knudsen.jakob@hotmail.com

Forslag, ideer og anden input modtages med tak.